Spørgsmål og svar om vinterberedskab

Hvilke vejtyper bliver ryddet for sne?

  • Brandveje/akutveje
  • Lokalveje (boligveje, parkeringsområder-/pladser)
  • Mindre og øvrige veje (mindre boligveje)
  • Lokale stier (stier til lokal nærtrafik)
  • Adgangs- og nedgangstrapper
  • Ramper (kørestolsbredde)
  • Cykelstier (1,2 m)
  • Fortov

Hvilke vejtyper bliver ikke ryddet for sne?

  • Egne indkørselsarealer til boliger
  • Egne indgangs- og adgangsarealer (stien fra postkasse, skraldespand til boligens indgang, herunder egen kælderindgang)
  • Det kan variere mellem boligafdelinger, om beboere med egne haver og tilhørende fortov, rydder selv.

Hvornår på døgnet bliver der ryddet sne?

  • Snerydningen kan ske hele døgnet, men arbejdet skal begyndes senest kl. 07.00, eller når det stopper med at sne.
  • Bemærk, at der er flere boligafdelinger tilknyttet hver af de 11 driftsområder, og at snerydningen kun kan forventes påbegyndt senest kl. 07.00 i én af de tilknyttede boligafdelinger. Derfor må du altså forvente, at der er en risiko for, at der først bliver ryddet sne op ad formiddagen i din afdeling.
  • Alle ugens dage også søn- og helligdage.
  • Ved vedvarende snefald bliver der minimum ryddet sne én gang pr. døgn i din afdeling.

Hvornår udføres glatførebekæmpelse?

  • Glatførebekæmpelse udføres, når der er rim, is eller et tyndt lag sne, svarende til op til 1 cm. pr. m².
  • Saltet fordeles jævnt over de arealer, hvor arbejdet skal udføres.

Særlige forhold, hvor det ikke er muligt at fjerne sneen til et bart niveau:

  • Islag
  • Temperaturer under -7 grader

Hvornår udføres bortkørsel af sne?

  • Bortkørsel af sne vil som udgangspunkt ske på AAB’s egen matrikel, hvor vi har anvist placeringen af sneen.
  • Sneen bliver så vidt muligt placeres således, at eventuelt smeltevand ikke ledes på tværs af det ryddede areal.

Hvordan klager jeg over manglende eller utilstrækkelig snerydning?

Send en mail til sne@aabnet.dk med følgende oplysninger:

  • Dit navn og adresse.
  • Adresse på stedet, hvor du er utilfreds med snerydningen/glatførebekæmpelsen.
  • Dato og tidspunkt for, hvornår du har observeret, at snerydningen ikke er tilstrækkelig.
  • Hvis muligt, vedhæft da gerne et billede i mailen.

Vi sender dig et autosvar om, at vi har modtaget henvendelsen, og at vi arbejder på sagen.