Tips til rengøring, når du flytter

Når du flytter, skal du fjerne dit indbo og gøre rent i boligen. Det omfatter:

  • Støvsugning og gulvvask
  • Afkalkning af armaturer, håndvaske, toilet, bruseniche og eventuelt badekar – der må ikke være nogen form for kalkrester tilbage  
  • Rengøring af klinker/fliser i badeværelse, så de er fri for kalk
  • Rengøring bag og imellem radiatorerne og ovenpå rør 
  • Rengøring af alle overflader på skabe og bordplade i køkken
  • Rengøring af alle skabe og skuffer udenpå og indeni 
  • Afkalkning af armaturer, blandingsbatterier, bordplader og håndvask i køkken
  • Rengøring af køle-/fryseskab
  • Rengøring ovenpå køkkenskabe
  • Rengøring af ovn, inklusive bageplader/bradepander, riste og ovnskuffe – der må ikke være fastbrændte madrester eller fedtrester tilbage
  • Rengøring bag og på siderne af komfur
  • Fjernelse af malerpletter på for eksempel døre, dørhåndtag eller stikkontakter
  • Rengøring af emhætte 
  • Rengøring af døre
  • Pudsning af vinduer både indvendigt og udvendigt (rengør karme og åbn vinduerne for at rengøre falser)
  • Rengøring af lister, fodlister, karme, gerigter, døre, stikkontakter
  • Fjernelse af spindelvæv
  • Rengøring af udluftningsventiler
  • Nedtagning af opsatte effekter, som for eksempel hylder, lamper og væghængte reoler, der ikke tilhører boligen
  • Tømning og fejning af pulterrum/loftrum/tremmerum