Råderet - kollektiv, individuel, hvad er forskellen?

Bliv klogere på forskellen på de forskellige muligheder for forbedringer af din bolig

I almene boliger er der grundlæggende to veje til at kunne få forbedringer som fx nyt køkken eller bad i dit lejemål, den individuelle og den kollektive råderet. Her kan du hurtigt få overblik over forskelle og ligheder på de to ordninger ved eksempelvis et nyt køkken (varighed m.m. kan variere for andre typer moderniseringer):

  Individuel råderet Kollektiv råderet
Hvem beslutter? Beboeren vælger og betaler selv for et nyt køkken. Afdelingen renoverer køkkenet i beboerens lejemål og betaler 40 pct. af omkostningen til det nye køkken.
Stiger min husleje? Du betaler hele beløbet for køkkenet med det samme. Ja, de resterende 60 pct. låner afdelingen, og beboeren i lejemålet betaler afdelingens afdrag på køkkenlånet i en periode på 15 år.
Hvem skal betale for vedligeholdelse efter moderniseringen? Det skal afdelingen. Det skal afdelingen.
Hvilke boliger kan benytte ordningen? Alle boliger efter beboerens ønske.  Det kræver, at køkkenet vurderes af AAB som blandt afdelingens mest renoveringsmodne. Der er én årlig ansøgningsfrist
Kan jeg frit vælge produkter? Ja, dog skal du anmelde arbejdet før du går i gang, og AAB skal godkende det bagefter. Det skal være håndværksmæssigt korrekt og må ikke have luksuspræg. Nej, du skal vælge inden for de produkter, der er omfattet af AAB's udbud af køkkenelementer m.m. for at sikre, at afdelingens vedligeholdelsesomkostning ikke bliver for stor.
Kan ordningen bruges alle steder? Ja, det er en lovsikret ret. Det kræver at afdelingsmødet godkender ordningen efter organisationsbestyrelsens model.
Hvad sker der, når jeg flytter Hvis ikke køkkenet er afskrevet (typisk efter 15 år), får du en nedskrevet værdi af køkkenet (dog maks. ca. 140.000), når du flytter. Den næste lejer får en tilsvarende huslejestigning. Ikke noget. Den næste lejer fortsætter blot med at betale af på køkkenlånet og eventuel merleje til vedligehold.