Det gør vi allerede
For få år tilbage blev hele maskinparken i driften – hækkeklippere, motorsave, løvpustere, græsslåmaskiner mm. udskiftet til eldrevne maskiner i stedet. De benzindrevne maskiner blev sat på auktion og der blev indkøbt nye bæredygtige, eldrevne maskiner i stedet. Udover det gav en ressourcebesparende og bæredygtig energi, gav det også noget på den arbejdsmiljømæssige skala. Det betød nemlig for medarbejderne at maskinerne blev lettere at arbejde med, gav færre vibrationer og larmede væsentligt mindre.
En række boligafdelinger har installeret solceller på tagene, som blandt andet leverer energi til driften af fællesvaskerier og elforsyning til lys i opgange, udendørs belysning o.lign.
En frivillig nedsat energi- og miljøgruppe bestående af både beboerdemokrater og beboere iværksætter forskellige bæredygtige tiltag i Klostervangen, som fx at der kun bruges LED belysning på udearealerne og at belysningen på afdelingens boldbaner slukkes om natten mm.