To beboerkoordinatorer har hjulpet beboerne igennem helhedsplanen

Den store helhedsplan i Klostervangen sakker stille mod enden. Selvom arbejdet har pågået længe, er det blevet tydeligt hvad renoveringen bl.a. har ført med sig. Der er kommet nye facader på bygningerne og de nye altaner på begge sider af bygningerne er snart også færdig monteret. Ligeledes nye gavle og montering af gavlvinduer. Og nogle af de nederste lejligheder i blokkene har fået direkte adgang til de grønne områder via en trappe har altanen.

De to beboerkoordinatorer Anette Nitschke og Iben Mansachs sidder dagligt på et af kontorerne i det nye beboerhus. Deres primære opgave er, og har gennem forløbet været, at fungere som bindeled mellem beboerne og byggeriet. Der kan være rigtig mange spørgsmål beboerne ønsker svar på, og derfor er viden om forandringer i forhold til tidsplaner og byggeplads deres allervigtigste arbejdsredskab. De holder løbende møder med entreprenør omkring byggepladsen og adgang for beboerne.

Selvom beboerne opsøger beboerkoordinatorerne på kontoret eller via mail eller telefon, bruger Anette og Iben også tid på at besøge beboerne i opgangene og lejlighederne, hvis der er behov for det.

Beboerhuset har også fået et gevaldigt løft og er gennem moderniseret, der er fx etableret en tagterrasse, som beboerne kan benytte fx i forbindelse med leje af selskabslokalet i huset. Beboerhuset har den sidste tid huset kontorer til byggeledelsen, projektgruppen og driftsfolk. Et af rummene er indrettet til stillerum til beboerne, når man trængte til en pause fra støjen fra renoveringsarbejdet.

Tidligere i projektet blev en af afdelingens boliger anvendt til "projektlejlighed", hvor medarbejdere, samarbejdspartnere og udvalg tilknyttet projektet kunne holde møder om byggeriet. Men også hvor beboerne havde mulighed for at komme og høre om projektet, se tegninger og en mock-up af, hvordan boligen ville komme til at se ud, når renoveringen var afsluttet.

Renoveringen forventes helt afsluttet i efteråret 2022.